Tracking af din succes med dit nyhedsbrev kan hurtigt blive en sport.
Og det kan i perioder også være godt at kigge på statistikkerne og se hvad der ser ud til at virke.
Meen du skal lige huske på, at der er rigtig mange faktorer i spil - så det kan ikke altid være nemt at vide hvad der gør et nyhedsbrev særlig godt - eller mindre succesfuldt.
Det kan handle om
- Emnelinien
- Indholdet
- Tidspunktet
- Frekvensen
- og det der er helt ude af dine hænder - men som sker hos modtagerne lige nu
Dette indlæg vil give dig et overblik over hvad du kan holde øje med - og nogle tips til hvordan du skal bruge dem.
Statistikkerne
Lad os komme i gang - her er de mest gængse statistikker på nyhedsbreve. som du kan dykke ned i:
Konverteringsrate
Konverteringsraten handler om effektiviteten af din tilmeldings-formular eller landingpage.
Helt konkret er tallet den procent-andel af dem, der ser din formular, som faktisk tilmelder sig dit nyhedsbrev.
Hvis din formular er lavet i dit nyhedsbrev-system, vil det være her du kan se statistikken.
Ellers skal du kigge der, hvor den er lavet.
I dit system kan du se et overblik over hvor mange nye der er kommet til de sidste dage. Og hvis du er god til at tagge dine læsere, kan du også se hvordan de kommer ind.
Hvis du vil forstå dette tal, skal du interessere dig for:
- Selve formularen - er den tydelig og fristende?
- Målgruppen - hvor tæt er dem, der ser din formular på at være i din målgruppe - og dermed kunne være interesseret i dig?
- Konteksten - i hvilken sammenhæng bliver din formular vist - hvad er graden af relevans?
Åbningsrate
Åbningsraten viser hvor mange af dem, der har modtaget dit Nyhedsbrev, der faktisk også har åbnet mailen.
Igen en procent-andel.
Her skal du være opmærksom på at tallet ikke er fuldstændig korrekt. Det er forskelligt hvordan dine modtageres mail-systemer melder tilbage til dig.
I dit system vil du kunne se tallet på den enkelte mail - og den generelle tendens.
Hvis du vil arbejde med dette tal, skal du interessere dig for:
- Emneliniens evne til at friste modtageren til at åbne
- Dit “ry” hos modtageren. Hvis de allerede ved, at der plejer at være guf i dine mails, vil de være mere tilbøjelig til at åbne mailen fra dig så snart som muligt.
- Tidspunktet mailen lander hos modtageren. Prøv om du kan ramme et tidspunkt, hvor du tror din målgruppe plejer at læse mails.
Klikrate
Klikraten viser dig andelen af dem, der har åbnet din mail, som har klikket på mindst et af dine links i mailen. I procent.
Du er selvfølgelig mest interesseret i at folk klikker på det, der er din Call-To-Action i den pågældende.
Klikraten er med til at give dig Street-Credit generelt. Det er en af de vigtigste parametre, der viser mail-systemerne at du har succes med dit nyhedsbrev.
Dette tal kan du også se for den enkelte mail og som den generelle tendens.
Hvis du vil arbejde med dette tal, skal du interesse dig for:
- indholdet i din mail - bliver de fristet til at klikke på linket?
- hvor nemt er det at finde et link, at klikke på? Du må gerne have flere links igennem teksten.
Unsubscribe
Unsubscribe er det antal, der har afmeldt sig dit nyhedsbrev.
Selvom det gør lidt ondt hver gang, så skal du helst have nogle der afmelder sig.
Du kan glæde dig over at dem, der alligevel ikke bliver kunder hos dig, ikke længere ligger og optager plads på din mail-liste. Så nogle må der gerne falde fra.
Hvis du vil arbejde med dette tal, skal du interessere dig for:
- at dit indhold er vedkommende, relevant og spændende. For din målgruppe.
- din frekvens - skriver du for ofte - eller for sjældent
Og så skal du huske, at der kan være et utal af usynlige grunde til at dine læsere melder fra. Som ikke handler om dig - men om dine læseres mailboks.
Hierarkiet af statistikker
I sidste ende vil du gerne konvertere dine læsere til kunder i din forretning.
Du kan som regel ikke se i dit mail-system, hvor mange af dem, der klikker på et link i din mail, ender med at købe.
Hvis du interesserer dig for dette tal - må du selv stykke det lidt sammen med statistikker fra dit salg.
Hvis du vil optimere, handler det i sidste ende om at så mange som muligt af dem, der ser din formular til nyhedsbrevet bliver glade kunder.
Hvis du vil have mange kunder, skal du være god til at få folk til at klikke i dine mails.
Så...Jo flere der åbner din mail - jo flere klikker.
Jo flere der får din mail - jo flere åbner den.
Jo flere der fristes af din formular - jo flere åbner dine mails.
Prøv dig frem
Det er sjældent enkelt at gennemskue hvorfor noget går godt og noget mindre godt. Der er så mange faktorer i spil.
En strategi du kan anvende er denne:
At lave markedsføring handler ofte om at prøve noget af - blive klogere - og så prøve at optimere noget nyt.
Og så lige til sidst - det er dine glade kunder, der tæller i sidste ende - ikke tallene i dine statistikker.
0 comments