Dit første nyhedsbrev presser sig på.


Jeg kan stadig huske det.

Først igennem start-fasen - fra der, hvor du hører at det er en ting. En vigtig del i markedsføringen.

Mig? tænker du… Ja dig!

Jamen hvordan?

Hvorfor?

Hvad skal jeg skrive?


Til der hvor du har taget det til dig.

Har lavet konturerne af en strategi - og et “hvad skal jeg bruge det til!”


Google og YouTube er din ven - og en jungle.

Der er mange meninger om hvordan du skal gøre det.

Så det er svært at finde ud af hvad der egentlig er vigtigt for dig - når man er fuldstændig nybegynder.


Jeg ser nogle ting derude, som du i hvert fald skal lade være med. Dem får du lige her.


De 5 fejl du skal undgå

- når du sender dit første nyhedsbrev....

1.

Nyhedsbrevs-system

Ja - du skal have et mail-system. Du kan ikke bare sende fra Outlook eller GMail - eller hvad du nu har.

Du har brug for et system, til at holde styr på tilmeldinger og afmeldinger. Og til at hjælpe dig med at overholde lovgivningen.


Du kan læse mere om hvorfor det er vigtigt her:

Hvorfor skal jeg have et mail-system til mine nyhedsbreve?

2.

Afsender mail-adresse

Du skal vælge en god mail-adresse som skal stå som afsender af dit nyhedsbrev.

Men ud over at den skal være afsender - så skal det også være en mail-box, du holder øje med. For folk vil gerne svare på dine nyhedsbreve. Det skal du læse og kvittere for.

Det udstråler professionalisme, hvis du har dit eget domæne. Hvis du har en hjemmeside, har du også et domæne.

Hvis du ikke har et domæne, skal du anskaffe dig et.

3.

CTA - tydelig og kun en

Når du går i gang med at skrive et nyhedsbrev, skal du overveje

  • hvad vil jeg gerne have læseren til at gøre?

Det er det, der hedder CTA - Call-To-Action.


Mange begyndere, vil bare gerne inspirere læserne. Det er også hyggeligt - og vigtigt.

Men dit nyhedsbrev er også en del af din markedsføring - og du vil gerne have flere kunder. Går jeg ud fra.

Så du skal aktivere dine læsere.


Nogle gange skal de tilmelde sig - eller købe noget. Ikke hver gang.

Mange gange er det små handlinger - klikke ind på din profil på sociale medier, svare på spørgsmål og så videre.

Jo mere du kan engagere dem, jo bedre lærer de dig at kende.

Så beslut dig for én CTA - og kun én - for hvert af dine nyhedsbreve.

4.

Segmentering

Øhhh - ja segmentering står for at kunne gruppere dem, der er på din mail-liste, så du kan sende nyhedsbreve ud til en del af din mail-liste.

Man kalder det det også tags eller gruppering.


Og så tænker du, at der går lang tid før du skal det.

Ja - men det er vigtigt at tænke over det allerede inden læserne spurter ind på din liste.

Du kan på et tidspunkt få brug for at sende mails til kun dem, der:

  • allerede er kunder hos dig
  • eller ikke er
  • har tilmeldt sig et arrangement
  • har specifikke interesserer - hvis dine ydelser dækker over flere nicher

Og så tænker du måske at alle skal da have mine nyhedsbreve.


På et tidspunkt kommer du sikkert til at lave Freebies med mail-serier. Her skal folk har en karenstid, hvor de ikke også skal have dine nyhedsbreve ind imellem de mails, de får fra serien.

Så du skal kunne identificere hvem, der er “klar” til at få dit almindelige nyhedsbrev.


Det kan du læse mere om her:

Gruppering i mail-listen til målrettet markedsføring

5.

Test Nyhedsbrevet

Især i begyndelsen skal du teste og teste - hver gang du skal sætte noget nyt i søen.

Test at dine tilmeldingsformularer fungerer efter hensigten.

Send et preview af dit nyhedsbrev til dig selv, så du kan se hvordan det ser ud på computeren og på mobilen. Måske opdager du også en stavefejl, du kan nå at rette, inden mailen ryger ud i offentligheden.


Og så videre - hver gang du laver noget nyt - så test.

Og så til sidst et lille godt råd: 

Gå ikke i panik over en unsubscribe

Mange nybegyndere bliver triste og opgivende, når de ser at der er nogen, der afmelder sig igen.

Og tænker hvad gør jeg forkert? De kan ikke lide mig - osv.

Lad være med det.

Prøv at være lidt nøgtern.

Jeg går stadig ud fra, at du skal bruge dit nyhedsbrev til at få flere kunder.

Derfor vil du kun have de mennesker på din liste, der reelt er potentielle kunder. Drømmekunder.

Du har ikke brug for at have folk med, der aldrig kunne finde på at bidrage til din forretning. Så når de afmelder sig igen, så gør de faktisk dig en tjeneste.


Der er mange grunde til at folk melder sig fra nyhedsbreve - også mange, der ikke har noget med dig, at gøre. Prøv at skele til dine egne private vaner hvad det angår.

Så fald ikke i fælden med at ville kunne prale af en rigtig stor mail-liste. Det er ikke kvantiteten, det handler om. Det er kvaliteten.

De nyhedsbreve bliver bare bedre, når du taler til og med dine drømmekunder.



Giver dette anledning til spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Er du interesseret i et samarbejde?

Book en gratis afklarende samtale.

Helt uforpligtende.

>