november 3

Trivsel – Redskaber til at øge din egen trivsel

Halter det med din trivsel?

Trivsel - det er ikke altid man tænker over det. Når hverdagen tager den ene dag efter den anden, kan det stille og roligt gå ned ad bakken med trivslen. Uden man egentlig opdager det.

Måske kender du nogle af disse tanker og følelser - tegn på at din trivsel kunne være bedre:

  • "Puhhh endnu en dag er ved at være slut."
  • Det gik ikke helt, som du havde planlagt.
  • Og du er træt, frustreret, ikke særlig glad.
  • Og du tænker: bare jeg havde mulighed for at …. [indsæt selv]
  • Og måske går alt for mange dage med det?

Når tanker og følelser som disse begynder at fylde for meget, er det tydeligt tegn på at du lige skal mærke efter om du egentlig trives.

Læs mere her om hvordan du kan øge din egen trivsel ved hjælp af mine tips herunder.


Hvad er trivsel egentlig - hvad betyder det at trives?

Trivsel er egentlig en grundlæggende glæde ved livet. Tilfredshed, overskud, gå-på-mod.

Vi taler ofte om medarbejderes, børns og ældres trivsel. Det er jo også på disse områder, hvor ledere m.m. kan have ansvaret for disse gruppers trivsel. I en eller anden grad.

Men vi skal alle sammen trives - og vi har allesammen også et ansvar for vores egen trivsel - os der kan.

Som jeg antydede i indledningen så handler det i høj grad om tanker og følelser, når det kommer til trivsel.

Både som symptom  på mistrivsel - men det kan også være en essentiel del af løsningen.


Hvad handler trivsel om?

For mig at se handler det i sidste ende om tryghed. Vi søger alle mod at være glade og trygge.

Men hvad gør os trygge - og hvad gør os utrygge?

Det er ikke nødvendigvis det samme for dig som for mig. Det er forskelligt hvor meget uro, tvivl og forvirring vi kan være trygge ved.

Der er dog en del, du selv kan arbejde med - for følelsen af tryghed, glæde, tilfredshed og trivsel kan du faktisk gøre noget ved.

For ja - det handler om følelser og tanker. Hvordan du opfatter det, der sker.

Så helt generelt set kan vi alle øge vores egen trivsel ved at være lidt skrappere med hvilke følelser og tanker, du vil tillade at fylde i dig.

Prøv at mærk efter hvad disse - måske lidt provokerende - spørgsmål vækker i dig:

  • Hvor meget skal det andre siger og gør, forstyrre din glæde og tilfredshed?
  • Hvor længe og hvor ofte vil du tilsidesætte dig selv og dine behov og drømme? Og bebrejder du andre for at forvente det af dig?
  • Kunne det være ok at være usikker og i tvivl i perioder? Kunne du være glad og tryg imens?

Hånd i hånd med tryghed går også tillid. Tillid til at alt nok skal gå. Tillid til at tingene løser sig. Tillid til at du er perfekt - med alt det du indeholder.

Der er flere knapper du kan skrue på, hvis du gerne vil øge din trivsel.

Her får du forskellige redskaber til at øge din trivsel - brug dem, der er relevante for dig:

1

Tilfredshed - Taknemmelighed

Alt for ofte lader vi utilfredsheden fylde alt for meget i hverdagen.

Og det er sikkert et resultat af at du ikke rigtig trives.

Du kan faktisk vende den rundt. Ved at lade taknemmelighed og tilfredshed få en større plads i dig, øger du din generelle trivsel.

Du kan evt læse mere her: Tak

2

Selv-omsorg

Kig på dine tanker og opfattelser af dig selv.

Er du god ved dig selv? Er du din egen bedste ven, der opmuntrer og støtter dig selv?

Sørg for at du hver dag gør noget godt for dig selv.

Opbyg på denne måde dit værn, der lader tingene prelle af - i stedet for at ødelægge din dag.

3

Dine mål og værdier

Få styr på hvad der er vigtigt for dig. Hvad der betyder noget for dig.

For når du er fuldt bevidst om det vigtigste i dit liv - så ved du også hvornår du går på kompromis med det.

Og det skal du måske en gang imellem.

4

Ryd op - i tankespindet

Ryd op i bekymringer og frustrationer.

Det er dumt at spilde sine kræfter på ting, du alligevel ikke kan eller vil gøre noget ved. Så giv slip på dem.

Og brug dine kræfter på de ting, du kan og vil gøre noget ved.

Kom videre.

Læs mere: Ro på tankemylderet

5

Få hjælp

Kend dine "tank-stationer". Der hvor du kan få hjælp, sparring og nogen til at se tingene udefra.

Bare det at italesætte tingene giver mere overblik, nye perspektiver og letter trykket fra tankerne.

Så find nogen at sparre med. Nogen der kan give dig input set udefra.

Styrk din trivsel

Er du i tvivl om du trives? Så er der sikkert noget at gøre.

Mærk efter hvordan du kan styrke din tryghed og din tilfredshed - så du har en sikker base at agere fra. En sikker base hvorfra du kan være dig selv.

Arbejd med dine tanker og overbevisninger. Og gør noget ved det, der står i vejen.

For du har også fortjent at trives.


Har du brug for input udefra - så kan jeg hjælpe dig.

Læs mere her om hvordan: 1-1 Personligt forløb



Tags

Trivsel


Du vil sikkert også synes om:

Gør mere af det du elsker
Får du nok søvn?
Ferie – et afbræk i hverdagen
Hvad tænker du? Læg en kommentar:

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Gå ikke glip af det næste blogindlæg!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv opdateret.