Tankemylder i usikre tider


Tankemylder - er du ramt af og til? For tiden?

I skrivende stund er det en underlig virus-tid med mulighed for at mange tanker og bekymringer kan indfinde sig.

Megen usikkerhed - en ny hverdag at finde sig til rette i.


Nogle har ekstra travlt.

Andre har ekstra tid.

Mange står overfor en usikker fremtid.


Alt dette uvante og usikre kan meget nemt fylde hovedet op med tanker. Bekymringer, frustrationer, spørgsmål uden svar, tvivl.

Ja - hvad tumler rundt i dit hoved lige nu? I løbet af dagen?


Vi er nødt til at stoppe op en gang imellem og få ro på. Ellers får vi spændinger, stress og kan ikke rigtig mærke os selv og hinanden mere.

Vi bliver korte for hovedet - og glemmer helt at være til stede i det, vi er i.

Det er ikke lige det liv, vi drømmer om. Vel?


Tankemylder i hverdagen

Og det er jo ikke kun i virus-kriser, at vi kan blive fyldt med tankemylder.

Vi møder det alle sammen med jævne mellemrum.

Perioder hvor tankespindet hober sig op - hurtigere end vi kan nå at rede det ud igen.


Store forandringer der nærmer sig.

Øget pres på job. Større krav.

For højt tempo - for meget der skal nås.

Sygdom.

Og så videre.


Du kender det - der hvor man bliver fanget i tankespind - og helt mister kontakten til nuet.

Så er det på høje tid og stoppe op, give sig selv en pause og begynde at rede trådene ud.

Læs mere: Hvordan finder jeg ro i mig selv?


Orkanens øje

Når vi er fanget i tankespind - så foregår det hele oppe i hovedet.

Al din opmærksomhed er på dine tanker - inde i hovedet.

Der er ikke så meget opmærksomhed til overs til at mærke efter i kroppen. I maven.

Der er ikke så meget opmærksomhed til overs til at se ud i omgivelserne. Til andre.


Men inde i kroppen har du en kerne af ro, som du kan vende din opmærksomhed mod.

Derinde i hjertet, brystet eller maven.
Prøv bare lige at mærke efter nu - kan du mærke det? Hvor mærkes det tydeligst hos dig?

Du kan bare forestille dig, at dette er dit orkanens øje, som du kan prøve at placere dig i, når stormen raser alle vegne.


Ud af hovedet - og ind i ro

Hvordan gør jeg så det?

Du skal ud af hovedet. Altså din opmærksomhed skal ud af hovedet for en stund.

Du kan flytte din opmærksomhed ned i kroppen. Gerne ved hjælp af dit åndedræt. 

Mærk hvordan du har det. I kroppen. I følelserne.

Bevæg dig.

Du kan også flytte din opmærksomhed udad. Brug dine sanser. Se dig omkring. Vær nysgerrig.


Du kan invitere glæden og taknemmeligheden med. Find det dejlige, det forundelige, nydelsen.

Når du begynder at få lidt ro på, kan du begynde at kigge på det, dit tankespind er bygget af.

Der kan være noget, du skal handle på - justere på.

Der kan være noget du må acceptere som det er, og finde en vej videre.

Få ro på. Hver dag.

Red trådene ud.

Så du forebygger stress og tankemylder.


Læs mere om Pytknappen.



Læs også:

maj 27, 2020

september 11, 2017

februar 10, 2016

Om Mette la Cour


Jeg er rejsende. Rejsende i livet. Søgende.

En gang troede jeg, at jeg kunne finde livets mening, og så ville alt være godt. Men hver gang jeg har fundet et svar, dukkede der nye spørgsmål op. Eller flere svar. Mulige svar.

Nu ved jeg, at jeg vil finde rigtig mange svar. Men aldrig det endelige svar. Så jeg søger resten af livet.

Og alt ER godt

Follow me