Pyt-knappen – og nærvær i livet | TankePause Blog

Pyt-knappen – og nærvær i livet

  • sidste år

You can't stop the waves - but you can learn to surf.

Pyt-knappen

Hvad er det lige med den der pyt-knap?

Er det hele i virkeligheden lige meget?

Skal vi bare springe op og falde ned på det hele?

Hmmm næhh. Det skal vi ikke.

Men vi skal vælge hvad vi vil lade gå ind og påvirke os. Og vores hverdag.

Og hvad der i virkeligheden kan være lige meget.


Her kommer Sindsro bønnen på sin plads:

Gud, giv mig sindsro til

at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,

mod til at ændre de ting, jeg kan, 

og visdom til at se forskellen


For pyt-knappen skal bruges der hvor vi alligevel ikke kan gøre noget ved det.

Og faktisk også der, hvor det ikke betyder noget særligt for os.

Pyt-knappen er der hvor du i hverdagen hurtigt giver slip - lader det fare - kommer videre.

Accepten

Når jeg taler om at være nærværende i livet - så handler det i høj grad om at acceptere tingenes tilstand.

Betydningen at ordet accept bliver nogen gange misforstået.

Den accept, jeg taler om her - handler ikke om at at finde sig i alting. Nej.

Det handler om at se situationen i øjnene - og acceptere at tingene er som de er lige nu.

For først når du har affundet dig med det - forstået situationen - set den i øjnene - først der, kan du begynde at handle og forandre.

Hvis det er det, du vil.


Har du læst Steven Covey's 7 gode vaner?

Hvis ikke - så skriv den lige på listen.

Han viser os 2 sfærer.

Den største sfære er vores interesse-sfære. Den rummer alt hvad vi interesserer os for. Hvad der betyder noget for os.

Inde i interesse-sfæren har vi vores indflydelses-sfære. Der er alt det, vi rent faktisk kan gøre noget ved.

Kunsten her er at bevare største-delen af sit fokus i indflydelses-sfæren. På det du kan gøre.

Det sjove er at du kan opleve at din indflydelses-sfære vokser - jo mere opmærksomhed du yder den.


I mange af de umulige situationer hvor du føler du ikke kan gøre noget - så prøv at stoppe op et øjeblik.

For når du ser situationen i øjnene - og ser den lidt udefra - ser lidt alternativt på den - så er der måske noget at gøre.

Generelt er det svært at ændre andre mennesker - hvis de ikke lige er med på den.

Men du kan gøre noget ved dig selv - og den måde du forholder dig til situationen på.

Hvad er vigtigst for dig?

Hvad kan du vende til din fordel?

Hvad vil du sige pyt til?

"You can't stop the waves - but you can learn to surfe"


Jon Kabat-Zinn

Nærvær i Livet

Nærvær i livet?

Ja det er netop at acceptere det, der er lige nu.

Give sig selv lov til at være på vej. At være i tvivl. At være trist. At være glad. At være i forandringer.

Lev i det.

Hold fokus på det vigtige.

Vend det til din fordel.

Og sig pyt til det, der ikke er så vigtigt.

TankePauser Online

Pyt-knappen og Accepten er også et tema i mit online univers - TankePauser Online.

Her får du hver måned et nyt tema med øvelser og inspiration til et liv med overskud, nærvær og balance.

Om forfatteren Mette la Cour

Mette la Cour - Life- og stress coach - Mindfulness-Instruktør - Underviser - Skriver om mindfulness, nærvær og glæde i livet.

Skriv en kommentar: