Hvorfor Mindfulness?

Hvorfor træne mindfulness?

Her er 8 gode grunde til at træne mindfulness:


Indre ro

Verden af i dag byder os mange indtryk.

Hele tiden bombarderes vi af nyheder - langt flere end vi egentlig behøver.

Vi skal løbe stærkere, vi skal planlægge mere, vi skal være dygtigere.

Vores hjerner og tanker har rigeligt at beskæftige sig med, for at holde styr på det hele.

Oven i det kan flere lægge bekymringer og fortrydelser.

Så når tempoet er højt, har vi oftest størstedelen af opmærksomheden i hovedet.

Så vi overser helt hvordan vi har det.

Mindfulness-øvelser - særligt dem med åndedræt og meditation - kan hjælpe os til at lade hjernen slappe af - og vi kan kan lande i kroppen og den ro, der findes der.

Træningen hjælper os til ikke ubevidst at lade os rive med af det vi oplever.

Læs mere: Fanget i verdens travlhed


Tankemylderet

Som nævnt ovenfor kan vi nemt blive revet med af tankemylder.

Eller man kunne også kalde det - sidde fast i tankespind. Jo mere vi spræller - jo mere fast sidder vi.

Mindfulness hjælper os til at forstå, at vi er ikke vores tanker.

Vi kan tænke - bruge tankerne - til at regne den ud. De er et redskab vi har.

Men vi kan iagttage vores tanker - uden at vi nødvendigvis skal lade os rive med.

Vi har muligheden for at lægge vores opmærksomhed andre steder.

Læs mere: Ro på tankemylderet


Nærvær

Mindfulness forbindes oftest med at være nærværende. Det vil sige at være fuldt til stede, der hvor du er lige nu - det du beskæftiger dig med.

Vi tror ofte vi kan multitaske. Det kan vi ikke. Vi kan hurtigt skifte vores opmærksomhed fra det ene til det andet. Men der går altid noget tabt.

"Kør bil når du kører bil" - som en kampagne en gang sagde. Og vi kan overføre dette princip til alt hvad vi foretager os.

Nærvær giver os ro. "En ting ad gangen" giver os ro.

Læs også: At leve i nuet


Opmærksomheden

Mindfulness hjælper os til at være opmærksom på vores opmærksomhed.

Vi lærer at tage kontrol over opmærksomheden.

Hvor vi lægger vores fokus. Hvor let vi lader os forstyrre. Hvor bredt eller smalt opmærksomheden skal række.


Stress-forebyggelse

Ovenstående punktet er de væsentligste forklaringer på hvorfor mindfulness er forebygger stress.

Når vi lærer at geare ned - og ikke lader os styre af tankemylderet - men snarere med stor opmærksomhed - så bliver vi bedre til at tackle hverdagens press.

Ikke forstået sådan at vi kan klare mere - men vi håndterer hverdagen på en bedre måde.


Nysgerrighed og at se tingene som de er

Når vi lærer at forstå og agere i verden, får vi en masse erfaringer, forståelser og antagelser.

Man kunne kalde det et landkort over den verden, vi bevæger os i.

Men et landkort er "kun" et landkort. En fortolkning af virkeligheden.

Og vi har hver især vores eget landkort - som ikke altid stemmer overens med andres landkort.

Med mindfulness lærer vi at åbne for nysgerrigheden og se tingene som de er - lidt tættere på virkeligheden.

Vi kunne kalde det at revidere landkortene.

For landkort har det med at blive forældede. Eller brugt i forkerte landskaber.

Nysgerrigheden ser på det velkendte med nye øjne. Ser forandringer. Nuancerer. Opdager andres landkort.

Det giver færre konflikter og frustrationer - og flere spændende oplevelser og muligheder.

Læs også: Nybegynderen


Tæl til 10

Det betyder også at vi bliver bedre til at tælle til 10.

Altså lige at stoppe op og se tingene som de er - inden vi reagerer eller dømmer.

Med større chance for vi selv - og andre - agerer klogere.


Mindfulness i forandringer

Med mindfulness bliver det nemmere at navigere i forandringer.

Vi kan bedre bevare roen - og ikke lade os rive med af frustrationer og bekymringer.

Vi kan se tingene som de er - så vi træffer valg baseret på virkeligheden (eller så tæt på som vi nu kan komme). I stedet for at træffe valg baseret på bekymring, frygt, antagelser.

Vi kan bedre mærke os selv og hvordan vi har det.

Vi kan bedre tage tingene som de kommer.

Læs mere: 3 trin med Mindfulness i forandringer


Hvorfor mindfulness principper?

Hvorfor mindfulness er godt? Ja du har nu fået en stribe af de vigtigste argumenter.

Mindfulness er ikke (kun) noget, man sætter sig hen i en krog og træner.

Mindfulness er især en måde at være i verden og i livet på.

Ud over den basale træning udtrykkes mindfulness i en række principper - eller leveregler. Det er ikke noget, du skal lære udenad og efterleve. Nej principperne hænger naturligt sammen og følger med når du bliver bedre til at være nærværende og opmærksom.

Jeg har her kun fremhævet få mindfulness principper - der er endnu flere - og dem kan du læse om her: Mindfulness Principper.


Læs også:

maj 7, 2021

januar 11, 2020

september 11, 2017

Om Mette la Cour


Jeg er rejsende. Rejsende i livet. Søgende.

En gang troede jeg, at jeg kunne finde livets mening, og så ville alt være godt. Men hver gang jeg har fundet et svar, dukkede der nye spørgsmål op. Eller flere svar. Mulige svar.

Nu ved jeg, at jeg vil finde rigtig mange svar. Men aldrig det endelige svar. Så jeg søger resten af livet.

Og alt ER godt

Follow me