Law of attraction - og din drøm

Måske kender du “Law of attraction” – Loven om tiltrækning - eller har hørt om den.

I den ultrakorte version handler det om at det, du sender ud – det er det du får igen. Hvis du er i – og udstråler – glæde, vil du modtage masser af glæde.

Hvis du er i – og udstråler – frustration – ja så er det frustrationer, du vil møde meget mere af i din hverdag.

Hvis ikke du har prøvet det – så leg med det.

Når du har besluttet dig for at gå efter en drøm – eller et mål – er “Law of attraction” spændende at være bevidst om.

Der kan være mange forhindringer undervejs, som gør dig bange eller i tvivl – eller du taber fokus.

Du skal ud på usikker grund for at opnå noget nyt – og der kan være mange fristelser, der får dig til at give op – eller udskyde det.

Du bliver hvad du tænker

Men her får du tre forskellige redskaber, der kan støtte op om at holde dig i sporet:

1

Vision Board

Det første er visionboardet. Et billede af din drøm. En collage. Der er flere måder at gøre det på.

Men tag et stort stykke godt papir.

Og fyld det så ud med billeder, ord og symboler, som viser dig dit mål og hvad det indeholder.

Det kan være noget du tegner – eller noget du klipper ud af gamle blade – eller billeder du finder.

Eller en kombination.

Hæng billedet op et sted, hvor du jævnligt kigger på det.

2

Dine ord

Et andet værktøj er at finde 1-3 ord, der beskriver de følelser eller den tilstand som ligger bag dit mål.

Ord der beskriver, hvad du vil udstråle, når du er i målet.

Igen skal du sikre dig, at du mindes om disse ord hver dag. Hæng dem op – eller hvad der nu passer dig.

Begynd allerede nu at vænne dig til at være i den tilstand. Smag på ordene. Vær ordene.

Hver dag. Så tit som muligt.

(Læs mere om hvad jeg mener med “bag dit mål” her: Hvad ønsker du dig egentlig?)

3

Visualiseringer af dit mål

At følge guidede visualiseringer er stærkt. Der er masser af visualiseringer at finde på nettet.

Find nogle, der hjælper dig til at visualisere din drøm – eller dig selv i målet. Prøv dem – og find dem, der passer dig.

Du kan også selv i en meditativ stund med lukkede øjne, leve dig ind i din drøm. Skru op for alle sanser. Se det, lugt det, smag det, hør det – og ikke mindst mærk det. Læg mærke til alle detaljerne.


Læs også:

februar 25, 2020

november 16, 2017

januar 15, 2016

Om Mette la Cour


Jeg er rejsende. Rejsende i livet. Søgende.

En gang troede jeg, at jeg kunne finde livets mening, og så ville alt være godt. Men hver gang jeg har fundet et svar, dukkede der nye spørgsmål op. Eller flere svar. Mulige svar.

Nu ved jeg, at jeg vil finde rigtig mange svar. Men aldrig det endelige svar. Så jeg søger resten af livet.

Og alt ER godt

Follow me