Fra ferie til hverdag - en overgang der er aktuel i disse tider for rigtig mange.

Og det er ofte meget blandede følelser, der rumsterer i denne overgang.


Selv har jeg glædet mig til at komme i gang igen - efter en tid med helt andre gøremål og rutiner. Jeg har lavet en lidt glidende overgang - og nu er jeg glad for igen at kunne udfylde hverdagens rutiner og rammer. Og glad for at komme i gang igen med det, jeg brænder for.

Jeg ved godt - det kan jeg høre - at det er langt fra alle, der har det på denne måde.


Overgangen fra ferie til hverdag


Hvordan har du det i overgangen fra ferie til hverdag?

Stop lige op et øjeblik og mærk efter.


  • Hvis du ikke er midt i det lige nu - så mærk hvordan det plejer at være.
  • Hvordan ville du egentlig gerne have det, når ferien går på hæld og hverdagen banker på?
  • Hvor lang tid tager overgangen egentlig?


Når ferien begynder, har man typisk haft travlt til sidste minut, for at blive klar til at gå på ferie - og du kender sikkert også den oplevelse, at der kan gå flere dage, før man kan koble helt af og slippe tankerne om jobbet og give sig hen til ferie.


Det samme kender du sikkert også, når hverdagen begynder igen. Det tager lidt tid at indstille sig til hverdagens rytmer, krav og forpligtelser.


Refleksioner og nye ideer


Selvom du elsker dit job og din hverdag - så kan der sagtens være en manglende lyst til at vende tilbage.

Ferie-tider og hverdags-tider er forskellige. Har forskellige tempi, aktiviteter, rutiner. For mange betyder ferie en større grad af frihed til gøre hvad man vil - når man vil. Det kan føles svært igen at skrue sig ind i en hverdags-rutine og det, der kan føles som mindre frihed.


Det er dejligt at have denne variation - og for mange er det også en frihed igen at have nogle faste rammer, at leve hverdagen i.

Så manglende lyst behøver ikke at betyde at du skal i gang med at skabe forandringer i din hverdag. Hvis du ellers kan holde balancen i din hverdag.


Men ferietiden kan være det frirum, der får dig til at opdage, at der er noget i din hverdag, der ikke hænger sammen. At du ikke kan holde glæden og energien.

Og så er det snart tid til at justere.


  • Måske skal der flere sjove eller restituerende aktiviteter til.
  • Måske skal der skæres væk i noget af det, du plejer at gøre.
  • Måske skal du arbejde med dit mindset
  • Måske skal du gøre mere af det, du brænder for


Intentioner


Det hele starter med dine intentioner.

Hvordan vil du gerne have din hverdag til at se ud?

Det er ikke nødvendigvis enkelt at svare på.

Det er snarere en proces at gå på opdagelse i.

En dag ad gangen.


Start din dag fra ro.

Sæt din intention for dagen i dag


  • hvad har du brug for?
  • hvad er vigtigt at få gjort?
  • hvordan kan du gøre dagen i dag til en god dag?


At starte dagen i ro og med intention, er en god vane at have.

Et godt udgangspunkt for at kunne trives og finde glæde og overskud i hverdagen.




Læs også:

maj 20, 2016

september 4, 2015

juni 18, 2020

Om Mette la Cour


Jeg er rejsende. Rejsende i livet. Søgende.

En gang troede jeg, at jeg kunne finde livets mening, og så ville alt være godt. Men hver gang jeg har fundet et svar, dukkede der nye spørgsmål op. Eller flere svar. Mulige svar.

Nu ved jeg, at jeg vil finde rigtig mange svar. Men aldrig det endelige svar. Så jeg søger resten af livet.

Og alt ER godt

Follow me