Er du faret vild i en beslutning der ligger og venter på dig?

Der er de der beslutninger som er vanskelige tage. Fordi du er på bar bund. Eller fordi dit tankemylder kører i kluddermor med argumenter for og imod. Med alle mulige virkelige og uvirkelige hensyn at tage. Og bekymringerne om hvad der kunne ske - eller om hvad andre dog ikke vil tænke.

Du kender sikkert turen. 

Det er ok at være i tvivl. At bruge lidt tid på at finde det rigtige for dig. Mange ting skal lige ligge lidt og rumstere.

Men hvis det strammer til - hvis det tager din nattesøvn og dit overskud - så er det tid.
Det er tid til at stoppe op for en stund. Tid til at lade tankemylder være tankemylder og vende opmærksomheden andre steder hen.
Det er tid til at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Mærke mavefornemmelse - hjertefornemmelsen. 


Tid til at stoppe op

Hvordan gør du det?

Gå en tur.

Kom ud og få noget luft i håret og kilometer i benene.

Sving med armene. Dans lidt hen ad vejen.

Fløjt med solsorten. Snus til syrenerne.

Vink til naboen og smil til en du ikke kender.

Sæt dig på en bænk i det grønne. Brug din følelse af taknemmelig til at mærke hvad der virkelig betyder noget for dig i denne sag.

Hvordan vil du gerne have det nu og på den længere bane?

Hvad vil du for alt i verden ikke miste?

Hvad er vigtigt for dig i processen og i resultatet af din beslutning?

Hvilke nye muligheder åbner sig, når du har truffet din beslutning?

Opstil dine scenarier - mærk dem. Hvad føles godt i maven og i hjertet?

Læs også: Hvad ønsker du dig egentlig?


Tankemylderet

Hvis dine tanker kommer og blander sig. Find ud af hvem det er der taler. Mange gange er det frygten eller bekymringerne. 

Hvad nu hvis ....?

Hvad vil de ikke tænke ....?

Hvad hvis de bliver sure på mig ....?

Hvad nu hvis jeg tager fejl eller vælger forkert ....?

......

Du må gerne tage fejl. Det er at samle erfaringer - blive klogere. Hellere det, end du fortryder at du ikke prøvede.

Du må gerne tænke mest på dig selv. Alle er som regel bedst tjent med at du trives. Hvis det er vigtigt for dig, kan du også finde en måde at tilgodese andre. Hvis det er nødvendigt.


Du kan ikke regne alt ud.

Nogle beslutninger er komplekse. Du kan simpelthen ikke regne alt ud.

Du må tage de første skridt, før du kan blive klogere på hvad du skal gøre dernæst. Tag et skridt ad gangen med noget der føles rigtigt. Se hvad der sker og tag det næste. Lad mave-fornemmelsen lede dig.

Bed om hjælp. Find nogen der kan se tingene udefra. Men vær opmærksom på hvilke aktier de har i sagen. Vær opmærksom om deres ord, føles godt i dig.

Eller skriv et brev som aldrig skal sendes. Bare det at få ordene ud - forsøge at forklare - kan virke enormt afklarende.

Få ro på - træf din beslutning og kom videre. Måske er beslutningen "ikke at gøre noget". Så tag den - og læg det væk. Du skal ikke gå og tumle med det mere.

Og hvis det viser sig at du tog fejl - at du blev klogere - så tag en ny beslutning. 

Læs også: Når du skal videre - men ikke ved hvorhen



Læs også:

april 9, 2020

januar 25, 2018

marts 31, 2016

Om Mette la Cour


Jeg er rejsende. Rejsende i livet. Søgende.

En gang troede jeg, at jeg kunne finde livets mening, og så ville alt være godt. Men hver gang jeg har fundet et svar, dukkede der nye spørgsmål op. Eller flere svar. Mulige svar.

Nu ved jeg, at jeg vil finde rigtig mange svar. Men aldrig det endelige svar. Så jeg søger resten af livet.

Og alt ER godt

Follow me