Du fortjener det! | TankePause Blog

Du fortjener det!

januar 5, 2016

Forandring, Succes

Godt nytår - har du nogle forsætter?

Godt nytår med forsætter og gode vaner

Nytårs-forsætter og gode vaner

Når vi taler om nytårsforsætter – ligger det ligesom også i luften, at det er drømme eller mål, vi arbejder på i januar måned – og så løber det lige så stille ud i sandet og det bliver hverdag igen.

Men det sker selvfølgelig ikke for dig.

Du sætter dig nemlig forsætter, du har lyst til at nå. Som giver dig en god fornemmelse. Ikke noget selvpineri.

Du sætter dig nemlig forsætter, som er lige tilpas svære at opnå – så du må oppe dig – uden at give op.

Du ved nemlig lige præcis, hvad du kunne tænke dig. Og ikke mindst ved du lige præcis hvorfor, du kunne tænke dig det.

Og du er ikke fasttømret i din ide om hvordan du opnår det, du gerne vil. Du lader dig inspirere undervejs.

Og du ved hvor du skal hente hjælp, når det bliver svært.

For du fortjener det. Og dem omkring dig fortjener det.

Du fortjener det

Tid til status

Det er egentlig ganske naturligt at gøre status her omkring årsskiftet. Ikke kun fordi vi skifter årstal - men det ligger ligesom i naturens orden. Vi har lukket os lidt ned for vinteren - og her ved lysets tilbagevenden, gør vi os klar til ny spiring og blomstring i den kommende sæson.

Jeg bruger hvert år noget tid på at tage temperaturen på hvad året har bragt, hvor jeg er – og hvad jeg gerne vil med det næste år.

Jeg både reflekterer, mediterer, drømmer og noterer omkring spørgsmål som:

- Hvad har været særlig godt i året, der gik? Hvad har glædet mig?

- Hvad vil jeg give slip på - ting, mønstre m.m.?

- Hvad vil jeg gerne have mere af?

- Hvad drømmer jeg om? Hvad er mit mål?

- Hvad vil jeg gerne opnå i det kommende år?

- Hvilke gode vaner kan støtte op om det, jeg drømmer om?

Det er vigtigt at kigge hele paletten rundt - karriere, privat, relationerne og mig selv.

Og ja - så lægger jeg en plan - men kun for de første vigtige små skridt.

For jeg ved at selv de mindste forandringer kan åbne for nye vinkler og muligheder, som jeg ikke kunne se før.

Så jeg ved hvor jeg vil hen - eller rettere hvad det er jeg gerne vil opnå - men jeg lægger ikke hele ruten fra start.

Hvad med dig?

Gør du status? Hvordan?

Har du sat dig noget for i det nye år? Nogle ønsker, intentioner, mål, forsætter?

Skal der ske nogle forandringer hos dig, som fryder og glæder dig? Og måske også andre omkring dig?

Giv mig gerne dine kommentarer her nedenfor.

Jeg ønsker dig lige præcis det nye år, du ønsker dig.

- nej - lidt bedre.

Du fortjener det!

Læg en kommentar:

Your email address will not be published. Required fields are marked

  1. Godt nytår.
    Mit fortsæt fra januar har jeg holdt, Jeg har lært at forstå mine drømme. Taget et kursus i det.
    Jeg er ved at Frigige mit potentiale, via et on-line kursus, udviklet af Britta Baumann.
    Så har jeg et on-line kursus liggende om at ændre mine vaner. Det vil jeg få lavet i dette år.
    Lidt trist at der ikke er andre der deler deres tanker her, det kunne være interessant.

  2. Godt nytår ?
    Mit nytårsfortsæt er, at lære at forstå og tolke mine egne drømme. Det vi drømmer er jo faktisk beskeder til os fra vores aller inderste, vores underbevidsthed. Lærer vi at forstå vores drømme, kan de faktisk bruges til at vejlede os i vores vågne liv.
    Jeg er sikker på at mit nytårsfortsæt vil vare hele 2016 og fremover.

    1. Kære Melene.
      Godt nytår – og tak for dit svar.
      Det er rigtig spændende at arbejde med sine drømme – meget indsigtsfuldt. Jeg har selv haft svært ved at huske mine drømme, når jeg vågnede. Men det går rigtig godt nu. Og det er bare med at få skrevet ned med det samme, når man vågner.
      Jeg har selv fået en del aha’er og gode ideer fra mine drømmerier.
      Rigtig god fornøjelse med det.
      kh. Mette

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Gå ikke glip af det næste blogindlæg!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv opdateret.