Hvorfor kan jeg ikke sende nyhedsbreve med min GMail?

Ja undskyld - men jeg må straks korrigere min titel en smule:

  • Jo - du kan godt - men det er en rigtig dårlig ide - og det vil jeg forklare dig herunder.
  • Undskyld til Google - det er jo ikke kun GMail dette handler om - men ligeså vel Outlook og hvad der ellers er af lignende services i markedet.

GMail er til personlige mails

Hele formålet med GMail og Outlook er at skrive personlige mails - eller i hvert fald en-til-en kommunikation om du vil.

Nyhedsbreve er noget ganske andet. Det er marketing. Det er ikke en-til-en kommunikation - selvom nogle måske forsøger at få det til at ligne. Nyhedsbreve er noget man som læser tilmelder sig - og afmelder sig igen, når det ikke længere er relevant.

Bevares - nogle skriver nyhedsbreve, der får svar tilbage og bliver en-til-en-kommunikation. Men det er i udgangspunktet et nyhedsbrev.

Men hvad taler jeg egentlig om, når jeg snakker om GMail?

Jo - jeg mener egentlig 2 ting - det system, du skriver mails i - og den mail-adresse du sender dine mails fra. Det kan være forskelligt.

Systemet

Først og fremmest og allermest taler jeg om det program, du sidder og skriver din Nyhedsbrev i og trykker send.

Når vi taler om GMail-”systemet” logger du ind i en browser på computeren eller en app på din telefon.

Når vi taler om Outlook - så er det en app på mobil eller computer.

Begge steder kan du faktisk modtage og skrive mails, fra en anden mail-adresse end den, du er logget ind med - fx din firmamail. Men det er stadig ikke et Nyhedsbrevs-system.

Mail-adressen

Du kan også have et nyhedsbrevs-system og konfigurere det til at sende mails fra din gmail eller outlook mail-adresse. Det er også en dårlig ide - det kommer jeg mere ind på senere.

6 grunde til at du ikke skal bruge GMail til Nyhedsbreve.

Markedsføringsloven

Loven siger bla. at man som virksomhed skal sikre dokumenteret samtykke til at sende elektronisk post til potentielle kunder - samt at det skal være simpelt at afmelde sig disse mails.

Dvs hvis du bruger GMail eller lignende, skal du selv indsamle og opbevare dokumentation for informeret samtykke til markedsføring. Samt du skal sikre at det er nemt for modtageren at afmelde sig - og du skal håndtere dette manuelt.

Det kan være et stort arbejde - nærmest umuligt. Når du i stedet bruger et system beregnet til at håndtere nyhedsbreve, får du dette automatisk forærende, hvis du sætter det korrekt op. Systemet gemmer dokumentation for samtykket - samt modtageren kan afmelde sig med et enkelt tryk på et link og du skal ikke gøre yderligere.

Derudover skal du sikre dig, at du har styr på GDPR, når du anvender disse systemer (som du skal med alle andre).

Det professionelle udtryk

Måske er det bare mig - eller nej - det ved jeg det ikke er. Din mail-adresse (det der står efter snabela), skal afspejle din forretning. Kommunikationen bliver bare lidt mere professionel, når jeg får en mail fra din forretning - end fra din private gmail. minforretning@gmail.com klinger ikke godt i mine øjne. Du skal have et domæne - og det har du, når du har en hjemmeside.

Hold styr på listen

Som jeg tidligere antydede, kan det blive et stort manuelt arbejde ar holde styr på din liste. Du skal lave dit eget system, så du ved hvem der er på listen - og hvem der ikke er. Måske har du lyst til at undergruppere dem på listen, så du kan sende mails til et udsnit af dem. Fx sende et godt tilbud ud til tidligere kunder.

Denne mulighed får du serveret i et nyhedsbrevs-system. Du kan automatisk og manuelt give læserne tags. Du kan se hvornår de har tilmeldt sig - hvilke mails de har fået - hvilke freebies, de har fået - om de åbner dine mails osv.

Læs også: Gruppering i mail-listen til målrettet markedsføring

Automatiseringer

Måske en af de største fordele, du får med nyhedsbrevs-systemerne er muligheden for automatiseringer. Den simple er en velkomst-mail til dem, der har tilmeldt sig. Den skal du kun skrive en gang - så bliver den sendt automatisk, når der kommer nye til.

Hvis du får blod på tanden, kan du lave et hav af automatiserede mails baseret på handlinger læseren foretager sig. Fx klikker på noget, køber noget i din webshop osv.

Du ryger nemt i spam

Hvis du sender mails med din gmail- eller outlook-adresse som afsender, risikerer du i højere grad end ellers at ryge spam-filtre. Det giver dårlig karma i mail-skyen - med risiko for at flere og flere mails ikke når frem til modtageren.

Skriver du derudover mails uden et link til at afmelde sig, risikerer du at folk i stedet markerer dine mails som spam i deres mail-system. Hvis flere gør det, risikerer du at blive fuldstændig blokeret.

Statistik

Nyhedsbrevs-systemerne tilbyder statistik. Udover at du kan se hvordan medlems-skaren vokser, kan du også se hvordan enkelte mails klarer sig - så du kan blive klogere på - og bedre til at skrive nyhedsbreve, der interesserer og aktiverer dine læsere.

Dette er i mine øjne de vigtigste grunde til at kaste sig ud i et nyhedsbrevs-system.

Jamen - er det ikke dyrt? Sådan et nyhedsbrevs-system?

Hvis du er ny - eller forholdsvis ny - og ikke har så stor en liste endnu - så er der flere gratis muligheder på markedet.

Så nej - det er ikke dyrt.

Det kommer til at koste, når din liste vokser sig større - men så har du sikkert også en forretning og et nyhedsbrev, der hjælper dig med at tjene de penge du skal bruge til det.


Læs også: Hvorfor skal jeg have et mail-system?

Vil du være klar til Nyhedsbrev om en måned?

Lad mig hjælpe dig med at komme i gang med dit Nyhedsbrev-system

- så skal du ikke bekymre dig om teknikken

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Er du interesseret i et samarbejde?

Book en gratis afklarende samtale.

Helt uforpligtende.

>